|
July 17th Nyt \ udland Der var stor utilfredshed at spore, blandt gæsterne til weekendens World Pride i London. Lyt til #Gaybow - gaybow.dkFind os på facebook.com/pridenews
PrideNews.dk var til stede under World Pride og snakkede med både lokale og tilrejsende, og mange mennesker ærgede sig over, at udendørs arrangementerne i Soho blev aflyst, dette medførte næsten kaotiske tilstande på natklubber og barer.
- London Pride var under al kritik. Under en uge inden blev det oplyst at der ikke ville være nogle vogne i paraden, og pludselig var det hele rykket til 2 timer tidligere - siger Lucas Lajer fra Danmark, da PrideNews.dk fanger ham.
Time lange køer. Da PrideNews besøgte Soho’s klubber og barer var de overfyldte, og gaderne præget af kaos. Politiet gjorde deres bedste for at holde styr på alle mennesker, mange var vrede og frustrerede. Nogle ventede i op til en halv time i kø uden for den legendariske natklub HEAVEN, men gav op og tog hjem eller andre steder.
Amputeret parade Der blev rettet en sønderlemmende kritik mod paraden, som blev afholdt lørdag. Et pressemøde for udenlandsk presse, som skulle være blevet afholdt forinden blev aflyst, og det skabte stor frustration for journalisterne, som ikke fik den nødvendige information. Det betød, at
Pressen derfor kun rygter at forholde sig til. Et af rygterne er blandt andet at, London Pride ikke havde fået de nødvendige tilladelser til afholdelse af paraden, men dette er dog ikke officielt bekræftet af myndighederne.
(ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET)
 FOTO: BodyRelax.dk
Paraden blev gennemført uden vogne og bilder, og bar derfor mere karakter af en march.
Gaderne skulle have været afspærret af politiet, men blev delvist åbnet for trafik, hvilket komplicerede paraden en del, til stor frustration for deltagere og tilskuere.
Copenhagen Pride oplevede i 2011, også at dele af paraden var udsat for, at politiet ikke havde formået af afspærre ordentligt, og det skabte et stort hul midt i paraden ud for Københavns Hovedbanegård.
Dårlig parade show Det er ikke kun paraden som er blevet kritiseret, men også det stort anlagte PrideShow på Trafalga Square har været udsat for en del kritik.
Kritikken lyder blandt andet på, at der ikke var særlig mange kunstnere fra London til at optræde. Showets hovednavn var Boy Georg, som gav en middelmådig koncert, men da han gik på, var mange allerede taget videre i byen. Et andet stort hovednavn var Deborah Cox, men hun var der mest af alt, for at promovere Toronto som værtsby for WorldPride 2014.
- Det var lidt som en almindelig tur til London, byen var ikke i stand til at fremme vores Pride humør. I København er man rigtig gode til at, omfatte hele byen i Copenhagen Priden. Men i London var det ikke den store folkefest, og så er det du mister pointen med en Pride Fastival. Det var skuffende - Siger Lucas Lajer.
I København løber Copenhagen Pride Parade af stablen den 18 august.
læs mere på copenhagenpride.dk.
|