We're listening to Loading...

Del på facebook
PrideNews.dk Feed
Transpersoner tilgodeses af CPH Mermates
Lagt på af news@pridenews.dk   
Fredag, 27. januar 2012 17:59

January 27th Nyt \ trans PANidræt har fået lavet aftale om seperat omklædning for transpersoner der ønsker at deltage i foreningens svømmeklub Copenhagen Mermates. pridenews.dk har spurgt svømmeklubbens cheftræner, Christian Bigom, om tiltaget der tydeligvis kan være med til at højne livskvaliteten betydeligt for transpersoner i København og omegn.

  • pridebook.dk - dit LGBT e-bibliotek
    Byd redaktionen på en kop kaffe... se link til højre

  • I tilbyder separat omklædning til transpersoner. Hvad ligger bag denne idé?

    Ideen bag er at Pan Idræt er en åbent og inkluderende sportsklub, alle er velkommen. Pan Idræt og dermed Copenhagen Mermates består primært af bøsser og lesbiske som nyder at dyrke sport i trygge og frie rammer uden at blive fordømt på grund af seksualitet. Andre grupperinger i samfundet som oplever de samme udfordringer i forbindelse med idræt, så som trans-personer er altså velkomne som medlemmer at vores fællesskab.

    Har I fået henvendelser fra transmiljøet?

    Ja, vi fik en henvendelse fra Trans-gruppen i LGBT Danmark og vores formand og næstformand har haft et godt og konstruktivt møde med dem.

    Interessen var umiddelbart størst for svømning og derfor blev Pan Idræts svømmeafdeling, Copenhagen Mermates kontaktet og spurgt hvilke løsninger der kunne findes.

    Copenhagen Mermates har et godt samarbejde med Vesterbro Svømmehal og hele Team Bade som var meget behjælpelige. I Vesterbro Svømmehal i København er der fire omklædningsrum (to til offentlig tid og to til klubber/skoler). Der er altså nogle fysiske rammer der gør det praktisk muligt at ordne privat og diskret omklædning, desværre kun i Vesterbro Svømmehal indtil videre.

    Hvor mange transpersoner regner I med at tiltrække ved jeres nye tiltag?

    Løsningen er lige blevet aftalt med svømmehallen og meldt tilbage til T-gruppen. Vi afventer at høre nu fra enkelte personer der vil komme og kigge på faciliteterne.

    Laver I et særskilt trans-hold til svømning?

    I Copenhagen Mermates er princippet at folk træner og bliver undervist ud fra deres evner og behov. Vi lægger stor vægt på fælleskab på tværs.

    I bassinet har svømningen fokus. Der er dog frie rammer i klubben til at lave specielle sociale tiltag uden for bassinet og man skal ikke undervurdere at Copenhagen Mermates er en meget social klub der tit laver sociale aktiviteter efter træning. Så det er samtidig en oplagt mulighed for skabe sig et netværk.

    Tror du at der kommer flere lignende tiltag i PANidræt?

    Hvis behovet viser sig at være tilstede, er bestyrelsen i Pan Idræt positive overfor at formidle muligheder, tale med kommunen etc. Intet kommer dog af sig selv og med undtagelse af ganske få områder så er hele Pan Idræt drevet af frivillige, så hvis man har lyst til at dyrke en sport der ikke tilbydes lige nu eller har et behov som kunne dækkes af et eksisterende tilbud så er det bare om at komme frem med de frivillige hænder, ideer og løsninger.

     

     

    Kommentarer  

     
    #3 Malene Andreasen 29.-01.-2012 00:42
    Det er sådan i hele lives, at forståelse, tolerance skal du arbejde for, hvis du selv er åben, tolerant og har en positiv indstilling til tingene, så kommer du meget længer.
    Citater
     
     
    #2 Gnækkeren 28.-01.-2012 18:15
    Elsker når vort såkaldte LGBT-miljø selv tolererer og inkluderer, hvilket desværre sker for sjældent!
    Citater
     
     
    #1 Malene Andreasen 28.-01.-2012 16:16
    T-gruppen i LGBT Danmark havde fået flere henvendelser, om hvor transpersoner kunne svømme, det er problem med omklædningen da vi fysisk kønslig ser lidt forskellige ud i forhold til andre, jeg har selv prøvet at det i et motionscenter hvor det var umuligt at bade og jeg måtte bare tørrer mig med håndkædet skifte sportsBH’en med min BH og beholde resten af tøjet på, gik hjem og bade, dagen efter fik jeg at jeg ikke måtte bruge omklædningen for der var klaget. Flere i gruppen havde stoppet deres sportsaktivitet er, i den levevisundersøg else der er lavet få nogle få år tilbage viser at LGBT personer general lever mere usundt end gennemsnit. Sport er jo vejen til et lidt mere sundt liv, så jeg kikkede på PAN Idræt, men de snakket kun om homoseksuelle muligheder for at dyrke sport uden at blive hånet for deres forskellige fra resten af befolkningen. Det må der gøres noget ved, da resten af bevægelsen omfatter LGBT altså også os med en anden kønsidentitet, så derfor tog jeg kontakt til PAN Idræt, Vi er glade for at PAN Idræt denne udfordring op, men jeg understreje at det også en udfordring og pligt af den enkelte transperson, at gøre en indsats i denne frivillige organisation.
    Citater
     

    Tilføj kommentar

    Læs reglerne for brugen af kommentarfunktionen. Findes nederst på siden!


    Sikkerhedskode
    Opdater

    Følg os på:
    Facebook.com/PrideNews
    - Twitter.com/pridemediadk
    Giv redaktionen en kop kaffe

     
    Banner