Klik og hør:Henter...

Del på facebook

RSS-feed

pridenews.dk som RSS

Kommune bakker op om Aarhus Pride
Lagt på af news@pridenews.dk   
Tirsdag, 15. maj 2012 06:09

May 15th Nyt \ indland

Til juni får Aarhus sin første Pride, der skal bidrage til større accept af homo-, bi- og transseksuelle. Både borgmesteren og Ligestillingsudvalget bakker op om arrangementet. Selvom sommervejret lader vente på sig, er planlægningen af en af de mest farverige sommerfester i Aarhus godt på vej – og opbakningen vokser fortsat. Ligestillingsudvalget i Aarhus Kommune, hvis formål er at fremme ligestilling og mangfoldighed, har nu meldt deres deltagelse til Aarhus Pride, der netop er en hyldest til mangfoldigheden. ”Aarhus er en mangfoldig by, og alle vores forskelligheder er en kæmpe ressource for byen. Vi er alle lige, men ikke ens. Dette hylder vi med Aarhus Pride. Det er dog vigtigt, at vi i en mangfoldig by som Aarhus også fokuserer på det, som samler os – at vi alle er aarhusianere. Derfor bakker vi op om Aarhus Pride og glæder os til at deltage,” siger formand for Ligestillingsudvalget Lotte Cederskjold (S).

Lyt til #Gaybow - gaybow.dk

Find os på facebook.com/pridenews

En god by for alle

Foruden Ligestillingsudvalget har også borgmester Jacob Bundsgaard (S) takket ja til invitationen til at deltage i Aarhus Pride. Borgmesterens centrale rolle bliver at holde åbningstalen for Pride Lounge på Officerspladsen.

”Aarhus Pride er med fest og farver den 9. juni et flot bidrag til byens vision om at være en god by for alle. Her kan Aarhus igen fejre mangfoldigheden, og jeg tror på, det er vigtigt at kende og respektere vores forskelligheder – også når det drejer sig om forskellig seksualitet. Gennem kendskab og respekt til hinanden vokser muligheden for at skabe et fællesskab, hvor alle føler sig velkommen. Jeg håber derfor, at mange vil vise deres støtte til arrangementet,” siger Jacob Bundsgaard.

Skulderklap uden lige

Arrangørerne af Aarhus Pride glæder sig over opbakningen.

”Det er et skulderklap uden lige, at både byens borgmester og Ligestillingsudvalget deltager i vores arrangement, og det bekræfter os i, at Aarhus er en by med plads til alle,” siger Mads Hedelund, talsmand for Aarhus Pride, som understreger, at alle også er velkomne til Aarhus Pride – uanset seksuel orientering eller kønsidentitet.

Aarhus Pride finder sted lørdag den 9. juni og består af en parade gennem midtbyen og en folkefest på Officerspladsen, hvor der vil være musik, underholdning, stande og diverse aktiviteter.

 

Tilføj kommentar

Læs reglerne for brugen af kommentarfunktionen. Findes nederst på siden!


Sikkerhedskode
Opdater

Følg os på:
Facebook.com/PrideNews
- Twitter.com/gaybownet
Giv redaktionen en kop kaffe

Gratis Newsletter

 
Banner