We're listening to Loading...

Banner

Del på facebook
PrideNews.dk Feed
Danske politikere flokkes til CPH Pride paraden
Lagt på af news@pridenews.dk   
Lørdag, 21. august 2010 03:58

August 21st Nyt \ indland Når Pride Parade sendes ud på ruten lørdag den 21. august, bliver det første gang, at alle politiske partier er repræsenteret – endda med fremtrædende politikere. Klima- og Energiminister/ Ligestillingsminister, Lykke Friis går med i paraden. Opbakningen viser, at homo-politik er på dagsordnen på Christiansborg, skriver Copenhagen Pride i en pressemeddelelse.

Klik her og giv mig din opmærksomhed!

Fra regeringen deltager Klima- og Energiminister/Ligestillingsminister, Lykke Friis (V), der går sammen med sin mand, Peter Warming, og hunden Winston (opkaldt efter Winston Churchill). Hun følges desuden med de Konservatives ligestillingsordfører Helle Sjelle, der siger:

“Jeg ser meget frem til at deltage i årets Pride Parade i København, der år efter år trækker sine glædestrålende og farverige spor gennem vores dejlige hovedstad. Det er et demokratisk sundhedstegn, at vi i Danmark har frihed til at være os selv, og at vi accepterer vore medmennesker trods seksuelle, etniske og religiøse forskelle."

Paraden starter kl. 13.00 på Frederiksberg Rådhusplads, hvor borgmester Jørgen Glenthøj holder tale og sender Paraden af sted. Lykke Friis vil efter paraden (kl. 16.00) holde tale på Rådhuspladsen – ud over det taler: Pridens formand Ole Santos, Københavns Overborgmester, Frank Jensen en repræsentant fra Grønlands Pride og en repræsentant fra de transseksuelle.

Mangfoldighed i deltagerne

Copenhagen Pride Parade opnår bred politiske deltagelse på tværs af politiske fløje, herunder: MF Christine Antorini (S), Mogens Jensen (S), Yildiz Akdogan (S), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Pia Adelsteen (DF), Københavns Overborgmester, Frank Jensen (S) Kultur- og Fritidsborgmester i København

Pia Allerslev (V) samt større grupper som VU, Socialdemokraterne, Enhedslisten, Liberal Alliance Ungdom og SF’s LGBT-netværk m.fl.
Store virksomheder og organisationer som Spies, Microsoft, British Airways, Amnesty, IBM, LGBT Danmark går også med. Sabaah og Frit Iran sørger for fokus på gruppen af homoseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk.

Ole Santos, formand for Copenhagen Pride siger: “Kampen for LGBT-rettigheder er ikke overstået endnu. Derfor er det flot af politikerne, at de deltager. Næste skridt er, at politikerne sikrer os de samme rettigheder som resten af samfundet.”

 

Kommentarer  

 
#2 Ulrik 25.-08.-2010 16:58
I den grad Martin. Populister og hyklere, er de partier,som går med i Priden, men modarbejder os politisk. Behøver vi efterhånden nævne deres navne, eller er den efterhånden feste ind på lystavlen...?

De betragter det som intet andet et opportunistisk mediestunt at gå med i paraden, men stemmer rask væk nej til bedre rettigheder i Folketinget.

De af jer , der kan finde anledning til at forsvare disse partiers fortsatte invitation til og deltagelse i Priden, må meget gerne melde sig på banen med nogle solide argumenter herfor...hvis de da ellers kan?

I mellemtiden vil jeg så argumentere kraftigt for, at man bør selektere kraftigt i invitationerne til næste års Pride, og at både Lykke Friis, Helle Sjelle og ikke mindst Pia Adelsteen fra DF intet andet er, end nogle alt for let igennemskuelige usle hyklere!
Citater
 
 
#1 Martin A 21.-08.-2010 04:12
POPULISTER
Der er partier der har været med stort set lige fra begyndelsen.
Det er jo de partier der bakker 100% op om en total ligestilling for homoseksuelle i DK.
Citater
 

Tilføj kommentar

Læs reglerne for brugen af kommentarfunktionen. Findes nederst på siden!


Sikkerhedskode
Opdater

Følg os på:
Facebook.com/PrideNews
- Twitter.com/pridemediadk
Giv redaktionen en kop kaffe

Gratis Newsletter

 
Banner