|
September 7th Nyt \ gossip Homoikonet og Dansktopsangerinden, Susanne Lana, der specielt er kendt for hit som ”Hvis tårer var guld”, er ramt af gæld. Klik her og giv mig din opmærksomhed!
Susanne Lana, som blandt andet har sunget på en vogn i Copenhagen Pride, er af Vestre Landsret blevet dømt til at betale næsten 300.000 kroner til Realkredit Danmark, for at indfri en mere end 22 år gammel gæld.
I 1988 blev hun overfaldet i sin ejerlejlighed i København, og den kom derefter på tvangsauktion. Ved tvangsauktionen var der ikke fuld dækning for gælden, så Realkredit Danmark fik derfor et tab.
Det hørte Susanne Lana intet om – i hvert fald ikke før i 2007 - få måneder før fristen for 20 års-forældelse. For da fremsendte Realkredit Danmark et krav om betaling af den udækkede gæld på 158.000 kroner plus renter i fem år, som i alt løber op i 237.000 kr.
Vil ikke betale Både byretten og Vestre Landsret siger, at hun ikke kan have en berettiget forventning om, at gælden var indfriet eller afskrevet.
Men hun mente, at hun var i sin gode ret til at tro, at gælden var afskrevet. For i 2004 havde hun opnået lån i selvsamme Realkredit Danmark, så hun kunne købe et sommerhus - og dengang oplyste kreditforeningen altså ikke, at der var gammel gæld tilknyttet.
Da hun købte ejerlejligheden i København, i 1987, brugte hun sit borgerlige navn, Susan Lona Pedersen, og dengang fik realkreditforeningen ikke hendes CPR-nummer.
Men da hun i 2004 købte sommerhuset, brugte hun sit kunstnernavn, Susanne Lana.
Og så var det først i 2007, at det gik op for Realkredit Danmark, at det var én og samme person.
Så nu skal hun betale de oprindelige 237.803 kroner plus sagsomkostninger på 62.000 kr. til Realkredit Danmark. Oveni kommer så udgifter til hendes egen advokat.
Du kan høre Susanne Lanas hit "Hvis tårer var guld" på PrideRadio.dk som sender musik, livsstil og nyheder 24 timer i døgnet.
|
Kommentarer
Lana er ikke et ikon for mig, og jeg har kendskab til folk der skylder flere penge væk - det er da for latterligt.
Forresten så kan jeg ikke se sammenhængen mellem at Lana blev overfaldet i sin lejlighed, og at den derefter kommer på tvangsauktion?
- Er det et forsøg på indsparke lidt medhold til Lana?
Det kan jeg nu ikke se; naar man tager laan er man vel kontraktlig bundet til at betale gaelden med mindre man bliver informeret om andet? Hun kunne jo ha' ringet eller skrevet, men gaar den saa gaar den, men den gik ikke. NUL sympati mht folk der ikke betaler deres gaeld!
RSS feed for kommentarer til dette indlæg.