| CHER er tilbage |
| Lagt på af dufke@pridenews.dk |
| Mandag, 06. september 2010 11:27 |
|
Hvis du er bange for at vinteren skal komme til at virke kedelig, indholdsløs og tom er der håb forude. For den smukke 63-årige musiker og skuespillerinde Cher er nemlig på vej til et filmcomeback efter en pause på seks år. Og så skal hun oven i købet spille sammen med den smukke talentfulde Christina Aguilera. Cher og Christina medvirker i den kommende film ’Burlesque’, der tager udgangspunkt i provinspigen Ali der flygter fra sin fortid og opsøger sine drømme i Los Angeles. Da hun kommer til Los Angeles, finder hun ved et tilfælde et Burlesque-teater, der med det samme vækker beundring og drager hende. Og hun får hurtigt et job som bartender af stedets ejer Tess, der spilles af den legendariske Cher. Den unge smukke Ali bliver straks grebet af stedets fantastiske atmosfære og sværger, at hun selv en en dag vil optræde på scenen. Og med hjælp fra Burlesque-instruktøren (Stanley Tucci) kæmper hun sig fra sprutflaskerne i baren og over på selve scenen, hvor hun hurtigt bliver kendt og samtidig stedets største attraktion, dog i skarp konkurrence med stedets i forvejen kronede Burlesque-dronning, som spilles af Kristen Bell.
Filmen får premiere i Danmark den 25. december, mens vores svenske naboer må vente til den 28. Januar. Så mon ikke vi ved hvad vi skal lave mellem jul og nytår. |












