We're listening to Loading...

Banner

Del på facebook
PrideNews.dk Feed
Minister: Min partner må blive hjemme

August 14th Nyt \ udland Guido WesterwelleEuropas første åbne homoseksuelle udenrigsminister, Tysklands Guido Westerwelle, må lade sin partner blive hjemme ved officielle statsbesøg til lande hvor homoseksualitet er forbudt.

Klik her og giv mig din opmærksomhed!


Westerwelle, der også er Tysklands vice-kanseller, fortalte i torsdags til et tysk homomagasin, at der er mindst 75 lande i verden der stadigvæk retsforfølger bøsser og lesbiske for "homoseksuelle aktiviteter".

- Vi vil jo helst selv promovere tolerance ude omkring i verden, fortæller Westerwelle i interviewet om sig selv og sin partner, eventmanageren Michael Mronz. Men vi vil heller ikke opnå det diamentralt modsatte, ved at opføre os tankeløst."

Straffes med døden
Westerwelle, der er leder af det tyske parti Frie Demokratiske Parti (FDP) der er en del af Angela Merkel's regeringskoalition, fortæller at homoseksualitet i syv af verdens lande stadigvæk straffes med døden: Iran, Sudan, Yemen, Mauritanien, Somalia, Nigeria og Saudi Arabien.

Guido Westerwelle og hans partner, Michael MronzVigtigt at fastholde vores synspunkter
Den 48-årige udenrigsminister har allerede besøgt to af disse lande, nemlige Yemen og Saudi Arabien, efter at han blev udenrigsminister i oktober sidste år. Begge gange uden Mronz ved sin side.

- Jeg tror, at det er vigtigt at vi lever op til vores egne standarder for tolerance og at vi ikke adopterer nogle til tider mindre tolerante synspunkter end vores egne, fortæller Westerwelle, der ikke mener at hans seksualitet er til géne for sit arbejde som Tysklands udenrigsminister. Det har jo vist sig, at det var helt uden betydning for mit arbejde.

Gør hvad han har lyst til
Den 43-årige Michael Mronz ledsagede Westerwelle på en rundrejse i Asien i januar og Latin Amerika i marts i år som den tyske delegations officielle gæst. At Westerwelle tog sin partner med på statsbesøg, har i Tyskland rejst en del spørgsmål fra offentligheden.
- Mit motto er: Gør hvad du har lyst til, så længe det ikke skader andre, slutter Westerwelle.

 

Kommentarer  

 
#1 Holger 18.-08.-2010 01:34
Citat:
At Westerwelle tog sin partner med på statsbesøg, har i Tyskland rejst en del spørgsmål fra offentligheden.


Ja. Men hvorfor. Ikke fordi han tog sin partner med. Ikke fordi hans partner (og ham *g*) er homoseksuel. Udelukkende fordi Westerwelle brugte skattepenge for at tage sin partner med, der kun rejste med for at promote hans egne interesser.

Det var den eneste grund hvorfor vi havde en kæmpestor debat omkring Westerwelles rejser og hans partner.

Vil gerne have at i rechercherer ordentlig før i skriver sådan nogle sætninger.
Citater
 

Tilføj kommentar

Læs reglerne for brugen af kommentarfunktionen. Findes nederst på siden!


Sikkerhedskode
Opdater

Følg os på:
Facebook.com/PrideNews
- Twitter.com/pridemediadk
Giv redaktionen en kop kaffe

Gratis Newsletter

 
Banner